Nyhed

Se The Minds of 99 i ny musikvideo fra Bangkok

The Minds of 99 har lavet den femte og sidste musikvideo til deres debutalbum

Der er fart over feltet i musikvideoen til "Hurtige Hænder" af The Minds of 99. Filmen er skudt i Bangkok og kombinerer således billeder af det thailandske gadebillede med skrattende popart-grafik. "Hurtige hænder/Hurtige fødder/Lever og ånder/Danser og synger" synger forsanger Niels Brandt i et toneleje, der er lige så hektisk som hans omflakkende silhuet.

Nummeret så allerede dagens lys tilbage i 2011, før bandet blev dannet, men fik alligevel en plads på debutalbummet. Musikvideoen er den femte og sidste i rækken af visuelt materiale til deres debutalbum "The Minds of 99", der udkom i 2014. Den fik tildelt fire stjerner af GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen og du kan læse anmeldelsen her.

Det danske postpunk-band er blevet modtaget med kyshånd af danske musikkritikere. Deres radiohit "Det Er Knud Som Er Død" blev således også hædret som "Årets Sang" ved dette års Steppeulv-prisuddeling i lørdags. 


Du kan se musikvideoen til "Hurtige Hænder" her: 

ANNONCE