Nyhed

Australske The Beards besøger Danmark til september

Det er folk, rock, comedy og masser af skæg

Den 6. september vender australske The Beards tilbage til Danmark, hvor de skyder deres show af på VoxHall i Aarhus. 

The Beards er ligesom The Puppetry Of Penis en af den slags grupper, som samler lidt flere fans næste gang, de kommer, fordi rygtet i mellemtiden har cirkuleret i barber-salonen. 

Da gruppen sidste år optrådte i Danmark gav GAFFA fire stjerner: 


"Vi fik både en fornøjelig omgang pop, lidt rock, lidt folk og så en gevaldig stor omgang comedy. Det var faktisk halvdelen af det, men de fremmødte skarer var fuldstændig med på præmissen." 

Det betyder, at sommer-fristelsen til at rage fuldskægget af, må tænkes igennem endnu engang (med mindre du er kvinde, så overvej bakkenbarter), for en hel aften med The Beards handler udelukkende om musik og skæg. 

Gruppen har udgivet fire albums, hvoraf det seneste "The Beard Album" er fra 2014. 


Forsalget starter i morgen. Find billetter via VoxHall.dk

ANNONCE