Dieter Moebius er død

Først på året gik en af elektromusikkens store tyskere bort, Tangerine Dreams absolutte anker, Edgar Froese. Og med Dieter Moebius' død den 20. juli må man nok desværre bare konstatere, at 2015 er tilsyneladende ikke de gamle tyske synth-hoveders år.

Dieter Moebius var på mange måde særdeles åndsbeslægtet med Edgar Froese - begge tilhørte de den tyske Krautrock-scene, som stod stærkt i halvfjerdserne, og begge sværgede de til den del af netop den scene, som ofte blev kaldt for Kosmische Musik - en henvisning til en langt-ude-i-rummet oplevelse gennem musikken, som overvejende var af instrumental karakter og med brug af elektroniske instrumenter og virkemidler.

Moebius' personligt musikalske baggrund bestod af klassisk musik samt en forkærlighed for tressernes eksperimenterende rock, ikke mindst Velvet Underground, men hans egen musikalske skæbne forsegles i mødet med Hans-Joachim Roedelius og Conrad Schnitzler (som en kort overgang også er med i en meget tidlig inkarnation af Tangerine Dream) - de tre danner sammen, i 1969, gruppen Kluster. Schnitzler forlader dog projektet igen, hvorefter Moebius og Roedelius fortsætter, men som Cluster, med C, og selvom gruppen, i denne konstellation, bl.a. ved flere lejligheder samarbejder med Brian Eno, så vil det altid være Hans-Joachim Rodelius' navn, der er mest direkte knyttet til Dieter Mobius.

Som så mange andre af tidens kosmiske Krautrockere udforsker Cluster i begyndelsen især mørke og fremmedartede lydlandskaber, som drog man på ensom rejse gennem fjerne planeters kraterkonturer, i virkeligheden ikke så langt fra Tangerine Dreams tidlige udgivelser. Det er ikke musik, som er specielt rytmisk medrivende eller melodisk fængende, for nu at sige det sådan, måske snarere hyggeligt flosset baggrundstapet til en stille midnatsstund med Lovecraft-fortællinger; dystre droner, sære elektroniske klange og stemningsbilleder.

Cluster indleder også et samarbejde med Michael Rother fra Neu!, og denne konstellation udgiver, som Harmonia, to album i halvfjerdserne. Cluster selv skifter også karakter i denne periode, hvilket måske mest tydeligt høres på udgivelserne Zuckerzeit og Sowiesoso, der begge arbejder med struktur, harmoni og melodi i højere grad end de tidligere års lydlandskaber. Det er også i denne periode, at samarbejderne med Brian Eno indfinder sig, og man kan således godt sige, at Cluster, sammen med folk som netop Eno, Tangerine Dream, Klaus Schulze, Jean Michel Jarre og Vangelis er blandt stamfædrene til moderne ambient, chillout og electronica.

Efter tiden med Cluster fortsatte Dieter Moebius som soloartist, bl.a. i samarbejder med flere andre kunstnere, herunder bl.a. legendariske Conny Plank og Asmus Tietchens, og han har optrådt i Danmark, også i nyere tid, blandt andet sammen med Roedelius som Cluster for et par år siden til Phono Festival i Odense og sidste år, i København, sammen med både Tangerine Dream og Neu! Man må desværre konstatere, at den koncert var sidste chance for mange af os - og lad os da for fa... håbe, at Michael Rother i det mindste har mange gode år endnu.