Nyhed

Disclosure arbejder atter sammen med Sam Smith

Sangeren vil være at finde på den Roskilde-aktuelle duos kommende album

Den Roskilde-aktuelle duo Disclosure, som består af brødrene Guy og Howard Lawrence, udgiver deres kommende album "Caracal" i september og har for nylig offentliggjort de første samarbejdspartnere på albummet: Lionbabe, Gregory Porter, Kwabs og Lorde.

Nu fortæller duoen, at de også vil samarbejde med Sam Smith igen, efter at deres sidste samarbejde med sangen "Latch" gav dem begge et stort hit i 2012. Duoen afslørede nyheden med et tweet og et billede med Sam Smith med deres tegnede maske på, hvor sangeren senere gjorde det samme på sin Twitter.

Sam Smith mistede for nylig stemmen og var nødt til at aflyse en del koncerter, heriblandt sin planlagte optræden til NorthSide. Han har nu fået en operation og er snart klar til at synge igen.

Howard Lawrence forklarer, hvordan titlen på duoens kommende plade blev til. "Caracal" betyder karakal eller ørkenlos, og om disse dyr siger han: "Jeg elsker bare den måde, som de ser ud på, deres fysiske kapacitet og deres anonymitet. Det vil være et perfekt match med vores brand, så det tiger-lignende dyr "Caracal" var den perfekte titel og ditto visuelle udtryk for albummet."

Det kommende album er gruppens andet album efter "Settle" fra 2013.

Genoplev storhittet "Latch":

 

 

 

 

ANNONCE