Nyhed

Marvelous Mosell gæster Store Vega

Dansk raps svar på John Travolta kigger forbi Vesterbro til efteråret

Marvelous Mosell har gennem et par år lagt spillesteder, festivalscener og P3 Guld 2014 grundigt ned. Nu er det tid til at samle alle "dajmerne og mænderne", som er blevet fortryllet af Mosells unikke take på dansk rap, alle trådene, alle vennerne – specielt de specielle (som i: special guests) – og steppe det en tand op og ganske enkelt holde festen over dem alle, i Store Vega i København 26. september.

Publikum kan glæde sig til en aften i selskab med to entertainers, der vil dig det rigtig godt. Dj Tue Tracks beats, scratch og samples og Marvelous Mosells helt unikke flow er en powerfuld cocktail, som du bare vil have mere og mere af. Den bliver denne aften serveret i rigelige mængder og suppleret med intet mindre end to special guests. Navnene på disse offentliggøres senere.

Billetsalget starter den 9. juni, og du kan købe dine billetter her.

I mellemtiden kan du jo lytte til "Den Bedste Danser" med Marvelous Mosell og Tue Track:

ANNONCE