Det amerikanske band melder afbud efter en mindre trafikulykke
Amerikanske Black Stone Cherry har desværre aflyst deres Copenhell-koncert, fordi deres bus kørte ind i en tankstation i Dublin – alle er lykkeligvis okay. De danske veteraner fra Pretty Maids er heldigvis trådt til i sidste øjeblik.
Pretty Maids er et af Danmarks mest rutinerede og garvede rockbands med nu mere end 30 år på bagen. Bandet er kendt for deres melodiske og publikumsvenlige hårdrock. Live leverer Pretty Maids en god blanding af nyt og gammelt materiale fra det store bagkatalog, der tæller 14 album, senest "Louder than Ever" fra 2014.