Nyhed

Galleri: De 30 bedste billeder fra Spot

Se de mest medrivende og larmende billeder fra weekendens Spot Festival i Aarhus

Spot Festival 2015 er nu et afsluttet kapitel, og et vellykket et af slagsen. Vi har anmeldt koncerter fra de mange upcoming navne hele weekenden, og alt imens stjernerne nu ikke længere flyver mere eller mindre stærkt afsted til de forskellige artister på årets Spot Festival, og dagligdagen igen har indfundet sig, så synes vi, er det er tid til at mindes. Vi har samlet de 30 bedste billeder fra weekendens koncerter på festivalen i Aarhus – forevigede momenter med masser af medrivende udtryk og heftige grimasser.

Vi har selvfølgelig blandt andet taget I'll Be Damneds fandenivoldskhed med i galleriet, samt et drømmende varmt smil til publikum fra Kentaur. Men de mest fascinerede billeder finder vi dog nok fra Between Musics optræden, da de havde bevæget sig under vand i store akvarier, hvor de sang og spillede på boblende vis under deres "Aqua Sonic"-koncert - en koncert der i øvrigt modtog fire stjerner fra GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt. Han skrev blandt andet:

"Det hele blev fremført i en mørkelagt sal med stemningsfuld belysning af de enkelte musikere på skift. Musikken var lavmælt, langsom og meditativ i én lang, 20 minutters komposition, og der var noget beroligende og drømmende over hele seancen. Som publikum kom man selv til at føle sig under vand, som om man var på dykkertur i et fredfyldt farvand langt væk fra det hektiske festivalliv lige udenfor."


Du kan se galleriet med de 30 bedste billeder lige her.  

ANNONCE