Nyhed

Pop Revo klar med fuld spilleplan

Den aarhusianske festival offentliggør nu, hvor og hvornår du blandt andre kan høre Foxygen, Viet Cong og The Pop Group

Så er spilleplanen for Aarhus' alternative festival Pop Revo klar til næste weekends 12. udgave. Det bliver første gang i år, at festivalen foregår ud over VoxHall og Atlas, når der i år også vil være alternative toner at finde på Radar. 

Festivalen præsenterer i år 22 navne, blandt andre de to psykedeliske popnavne i amerikanske Foxygen og Dean Blunts melankolske lo-fi indienumre, der spiller fredag på festivalens største scene på VoxHall. Lørdag byder samme scene på postpunkerne The Pop Group med det skelsættende album "Y" fra 1979 i bagagen samt de nyere postpunkere i canadiske Viet Cong. 

Der præsenteres da også en del danske navne til Pop Revo. Torsdag fyldes Radar med aarhusianske bands, der under navnet "Collision with an insignificant city" spiller i forskellige konstellationer. Fredag på Radar præsenteres Marching Church, der er Iceage-frontmanden Elias Bender Rønnenfeldts soloprojekt, samt Thulebasen, der gæster festivalen for tredje gang. Lørdag byder Atlas på syrede Gooms, der blandt andre tæller medlemmer fra hedengangne Oh No Ono og Figurines.


Pop Revo har som nævnt eksisteret siden 2004 og har siden gjort en dyd af at præsentere alternative indiekunstnere fra ind- og udland, uafhængigt af bestemte genredefinitioner. Af større navne, der har betrådt Pop Revos scener, kan nævnes The Whitest Boy Alive, Grimes, Future Islands med flere. 

Du kan købe billet, gældende for alle tre scener 14.-16. maj, via GAFFA live lige her

 


PROGRAM:

TORSDAG

20:00 Collision with an insignificant city (Radar)


22:00 Tomorrow's Tulips (Radar)

23:00 Secret life (Radar)

 


FREDAG

19:00 Molly (Atlas)

19:00 LISS (Radar)


20:00 Dean Blunt (Voxhall)

21:15 Jonas Munk/Nicklas Sørensen (Atlas)

21:15 Thulebasen (Radar)


22:15 Les Big Byrd (VoxHall)

23:30 Doldrums (Atlas)

23:30 Marching Church (Radar)


00:30 Foxygen (VoxHall)

 

LØRDAG


19:00 Happyness (Atlas)

19:00 Cheval Sombre (Radar)

20:00 The Soft Walls (VoxHall)


21:15 Gooms (Atlas)

21:15 US Girls (Radar)

22:15 The Pop Group (VoxHall)


23:30 Doug Tuttle (Atlas)

23:30 Norman Blake & Jad Fair (Radar)

00:30 Viet Cong (Voxhall)


01:30 Total Heels (Radar)

Varm op med lidt Foxygen:

 


 

 

ANNONCE