Nyhed

Angie Stone arresteret for groft overfald på datter

Den amerikanske sangerinde skulle angiveligt have slået datterens fortænder ud med et metalstativ

Det amerikanske dagblad AJC rapporterer, at soulsangerinden Angie Stone er blevet arresteret og anklaget for groft overfald, efter hun slog sin 30-årige datters fortænder ud med en metalstativ. Ifølge politirapporten har Angie Stone udtalt, at reaktionen kom efter at datteren, Diamond Stone, slog hende i ansigtet med knyttede næver. En ven af familien, Blondy Chisolm var vidne til episoden, men kunne ikke bekræfte, hvem der startede slagsmålet.

Ifølge Diamond Stone begyndte skænderiet, da Angie Stone trådte ind på datterens værelse, forlangte at hun ryddede op og beordrede hende til at kontrollere sine børn, som løb halvnøgne rundt i sangerindens hus. Angie Stone skulle angiveligt have fortalt datteren, at hun blev nødt til at forlade huset, fordi hun var træt af hende. Dette udviklede sig til en fysisk magtkamp. 

Ifølge politirapporten var Angie Stone ikke bevidst om, at hun slog datteren med et metalstativ. "Lige snart hun indså det, smed hun metalstativet og forsøgte at bevæge sig væk fra Diamond Stone. Angie Stone påstod derefter, at mens hun forsøgte at komme væk, fulgte Diamond Stone efter hende for at slå hende igen, men forklarede, at Blondy Chisolm stillede sig imellem dem og afsluttede skænderiet"


Begge kvinder blev bragt til afhøring i politiets hovedkvarter. Diamond Stone blev derefter løsladt uden anklager. Angie Stone er i øjeblikket stadig i politiets varetægt, hvor hun bliver tilbageholdt i fængslet efter anklager om groft overfald. Hør Angie Stone præ-overfaldsanklager her:

ANNONCE