Nyhed

GAFFA dækker Sónar Copenhagen

Anmelderkorpset er ude for give dig den bedste dækning af den to dage lange festival i København

Den Barcelona-baserede elektroniske festival Sonár er i København. Festivalen løber over to dage, fredag og lørdag, og du kan opleve kunstnere som Trentemøller, Jon Hopkins, Zebra Katz, Åme, Sau Poler, Sekuoia, AV AV AV, Metronomy og Klasmos. 

GAFFA er selvfølgelig på pletten og har sendt vores anmeldere ud for at lave en storstilet dækning af festivalen. Hvis du ikke selv har mulighed for at være til stede, kan du følge med her på GAFFA.dk og læse de mange anmeldelser der løbende kommer ind. 

Du kan læse mere om de optrædende kunstnere her.

Indtil videre har Sekuoia bevidst sit værd. GAFFAs musikanmelder Rosa Louise Stilgren skriver i sin fire stjerners anmeldelse: "Desværre var koncerten generelt præget af dødvande i lidt for statisk drømmende lydflader, der druknede i crash-bækken og øredøvende orgellyde, men når det så er sagt, fik Sekuoia også bevist sit værd i de tungere og mere skarptskårne numre."

Helt lige så imponeret var hun dog ikke af Kenton Slash Demon, som måtte nøjes med to stjerner under overskriften: "De danske dansediktatorer."

GAFFAs Simon Nathanael oplevede et af Danmarks oprindelige elektronika-bands og konkluderede, at gæstevokalist Anja Lahrmann (Ice Cream Cathedral) i stor grad stjal showet. Det blev ikke desto mindre til fire stjerner. 

Følg med i GAFFAs anmeldersektion her.


ANNONCE