Allerede få dage efter hendes koncert i København offentliggøres det nu, at sangerinden vender tilbage til sommer
I fredags spillede Dianne Reeves en udsolgt koncert i DR Koncerthuset i København, og nu er det blevet offentliggjort, at hun vender tilbage til dansk jord allerede til sommer. Sangerinden, der flere gange er blevet udråbt til dronning af amerikansk vokaljazz, vil spille koncert DR Koncerthus den 11. juli i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival 2015. Sidst hun gæstede jazzfestivalen var tilbage i 2013, og GAFFAs anmelder, Ivan Rod kvitterede med fem stjerner.
Dianne Reeves vandt for nylig en Grammy for det bedste vokale jazzalbum med sit seneste udspil "Beautiful Life". Hun er dermed den eneste kunstner nogensinde, der har formået at vinde prisen tre år i træk. Reeves inddrager elementer fra pop, r&b og verdensmusik i sin jazzede lyd - og er derudover kendt for sin mestring af scat.
Billetsalget er netop begyndt, og du kan sikre dig en billet her. Varm op til koncerten med nummeret "Dreams" herunder: