Nyhed

Muses næste single bliver for stødende til radio

Forsanger Matt Bellamy besvarede spørgsmål fra fans på Twitter i går aftes

Muse formår at trække spændingen op til udgivelsen af deres nye album. For en måneds tid siden smed de en kryptisk video på instagram, der afslørede albumtitlen, og nu udtaler forsanger Matt Bellamy, at Muses nye single er "for stødende til radio" - hvad det så end skal betyde. 

Udtalelsen kommer i forbindelse med en spørgerunde på Twitter i går aftes, hvor en fan spurgte om, hvorvidt rygterne om, at Muses nye single ikke ville blive spillet i radioen, var sande. En anden fan sprugte, om titlen på første single ville blive "Drones", hvortil Bellamy svarede: "#psycho handler, brainwashing us to become human #drones". 

Muse delte i øvrigt også et nyt billede på instagram. Billedet viser en drone, der bærer bandets logo, mens den svæver over et isklædt bjerglandskab. Muses syvende studiealbum "Drones" skulle gerne udkomme inden sommer og følger op på "The 2nd Law" fra 2012. 


I forbindelsen med planerne for deres nye album har Matt Bellamy tidligere sagt: "Jeg har den her stærke følelse af, at det næste album bliver et, som skærer alle overflødige ting, som vi har eksperimenteret med på de to foregående albums, væk, hvilket er det elektroniske, symfonier og orkesterarbejde og alt den slags"

 

#MuseDrones

Et billede slået op af @muse den


ANNONCE