Nyhed

Se Run The Jewels' nye, politiske video

Sort ung mand slås med hvid politimand i hiphop-duoens nye video

Det kan måske umiddelbart virke som en gammel plade, der kører i hak: En ung sort mand i nævekamp med hvid politimand. Dette er handlingen i den Roskilde-aktuelle hiphop-duo Run The Jewels' nye fem minutter lange musikvideo til "Close Your Eyes (And Count To Fuck)" fra det anmelderroste album "RTJ2", der udkom i oktober sidste år. (Se GAFFAs anmeldelse af pladen her). De to slås tilsyneladende uden grund, men bag løjerne ligger et politisk statement, fortæller videoens instruktør A.G. Rojas kendt fra Rage Against The Machine.

Sammen med El-P og Killer Mike vil han understrege det meningsløse ved vold, hvorfor også rollerne i videoen er spillet af professionelle skuespillere for ikke at gøre karaktererne stereotype. Henholdsvis Shea Wigham, som har haft en rolle i Boardwalk Empire og Keith Standfield, som er biografaktuel i Selma, spiller den unge, frustrerede mand og politibetjent. I videoen skifter magten mellem de to indtil den overraskende slutning...

Se videoen her:

ANNONCE