Se The Libertines-forsangeren besøge kirke-udstilling
Forsangeren i The Libertines, Pete Doherty, besøgte i sidste uge en udstilling i St. Marylebone sognekirke i London, hvor en marmorskulptur i størrelsesforholdet en-til-en af sangeren er hængt op på et kors og hejst op mod loftet.
Skulpturen har titlen "For Petes Skyld" og er oprindeligt lavet af Dohertys ven Nick Reynolds. Udstillingen, hvor marmorskulpturen optræder, er kurateret af Ben Moore, som vil skabe opmærksomhed og støtte til sin bror Tom, som i 2003 blev meldt savnet i Italien.
Målet med skulpturen og udstillingen er at skabe opmærksomhed på livet, og Ben Moore håber også at han, med Pete Doherty som trækplaster, kan finde nye oplysninger om sin forsvundne bror.
Marmorskulpturen af Pete Doherty vil blive sat til salg for 33.000 pund og pengene vil gå til fonden Den Forsvundne Tom.
Udstilling vil blive åbnet for offentligheden den 17. marts.
Se Pete Doherty besøge udstillingen og hør ham synge "Amazing Grace" sammen med vennen Nick Reynolds herunder: