Videoen til One Directions nyeste single Perfect er nu ude
De fire drenge i One Direction, som har levet på farten de sidste fem år, har nu netop udgivet videoen til den nyeste single "Perfect", som da også foregår på InterContinental Hotel i New York.
I den sort-hvide video får One Direction det bedste ud af sit hotelophold ved at arbejde på ny musik, spise middag med en heldig fan, gå amok på gangene og spille fodbold i lobbyen. Alt dette tilsat nogle eftertænksomme blikke ud over New York.
"Perfect" er den anden single fra gruppens kommende album "Made in the A.M.", der bliver udgivet den 13. november og bliver det første album uden medlemmet Zayn Malik, som forlod femkløveret i marts.
Se den charmerende video her:





