Nyhed

Libertines bekræfter efter no-show-koncert: Doherty er okay

The Libertines understreger, at forsanger Pete Doherty er okay, efter bandet i går udeblev fra egen koncert

The Libertines skulle i går have spillet en koncert i Camden, London, men dukkede aldrig op. Efter at have ladt publikum vente i over to timer blev det annonceret, at koncerten og den følgende dagen efter måtte aflyses grundet "uforudsete helbredsmæssige årsager".

Bandet har nu annonceret på Facebook og Twitter, at forsanger Pete Doherty er ok.

"Vi kan forsikre om, at Peter er uskadt. Det er selvfølgelig en meget privat sag i mange henseender, men vi føler det også nødvendigt at lade folk vide, at han er ok."


Ladies and gentlemen, the day is finally upon us... Thanks for all your comments and support for the new record already...

Posted by The Libertines on Friday, 11 September 2015

Bandet skulle have spillet de to aflyste koncerter som en del af deres klubturné op til udgivelsen af deres comeback-album, "Anthems For Doomed Youth", der netop er udkommet i dag.

Bandet skulle være gået på scenen i går aftes klokken 21.15, men dukkede ikke op. Først omkring klokken 23.30 kom der en udmelding om, at koncerten var aflyst og udskudt til en dato i nærmeste fremtid.


Hvad de helbredsmæssige årsager består i, vides ikke. Pete Doherty har i mange år kæmpet med et stofmisbrug, særligt heroin, og har flere gange været i afvænning. I januar 2015 blev det bekræftet, at Doherty havde gennemført sin rehabilitering på en klinik i Thailand.

ANNONCE