Nyhed

Se en hævngerrig Lorde i actionfyldt ny video

Videoen til Disclosure og Lordes sang Magnets er nu offentliggjort

Det er ikke mange dage siden, at gruppen Disclosure og Lorde løftede sløret for deres samarbejde og udgav singlen "Magnets". Nu er den tilhørende video offentliggjort.

I videoen ser man en affære mellem Lorde og en mand, som samtidig er sin kone utro – og måske også slår hende. Da dette går op for Lorde, hævner hun sig ved at binde ham fast til en stol og smide ham i poolen – og tænder ild.

På Twitter uddyber den unge sangerinde tanken bag videoen: "Et af mine mål i livet har altid været en dag at spille en lejemorder, som lader, som om hun forfører en dum kæreste, for så at brænde ham levende". Hun skriver yderligere: "Den vigtigste del af videoen er, når konen vender sig væk fra vinduet med et blåt øje. Derfra håber jeg, at det hele giver mening".


Sangen "Magnets" er at finde på Disclosures nye album "Caracal", hvor også Sam Smith, The Weeknd og Miguel er på gæstelisten. Albummet udkom den 25. september.


Se den farlige affære i videoen her:

ANNONCE