Nyhed

Islandske Helgi Jonsson gæster Danmark med nye toner

Tina Dickows mand, Helgi Jonsson, præsenterer Danmark for nyt musik ved miniturné

Den islandske singer/ songwriter Helgi Jonsson giver tre eksklusive koncerter i Danmark til august. Helgi Jonssons seneste udspil er singlen "What Now", som udkom den 20. april. Sangen er en af de seks sange på Helgi Jonssons kommende EP "Vængjatak", som forventes at udkomme i midten af maj.

Foruden at have udgivet tre studiealbums er Helgi Jonsson kendt for det musikalske samarbejde med sin kone, Tina Dickow. Ud over at have fungeret som kor, keyboardist og trombonist på livescenen har Helgi Jonsson været aktuel i forhold til indspilningen af Tina Dickows albums herunder "Where Do You Go To Disappear" fra 2012.

Nu står Helgi Jonsson på egne ben med sin egen miniturné. Storbyerne København, Aalborg og Aarhus kan se frem til at opleve nye toner fra Helgi Jonsson, når sangeren rammer byernes koncertsale. Det er knap fem år siden, at Helgi Jonsson udgav sit sidste album "Big Spring" i 2011. Et album, GAFFA gav femstjerner efterfulgt af følgende ord:


 "Vi er i de store følelsers vold på det meste af Big Spring, der håndterer armbevægelserne på yderst smagfuld, overbevisende og elegant vis."

Ud over Big Spring har Helgi Jonsson udgivet albummene "Gloandi" i 2005 samt "For The Rest Of My Childhood" i 2008. Sangeren har kun spillet to koncerter i Danmark. Nu er han klar med en lille tredages miniturne.

Se koncertdatoer her:

27. august Bremen Teater, København
28. august Musikkens Hus, Aalborg
30. august Musikhus Aarhus, Rytmisk Sal

Få en forsmag på de nye toner fra Helgi Jonsson med sangerens nye single "What Now":


 

ANNONCE