Videoaktuelle Andreas Asingh har sammensat en playliste med sine yndlingsnumre
Den danske hiphop-med-mere-musiker SLOWOLF med det borgerlige navn Andreas Asingh er aktuel med videoen til nummeret ”Palace” optaget på årets Spot Festival på VoxHall. Her havde SLOWOLF selskab af både den engelske grime-rapper Dream McLean, blæserduoen #slowhorns og ikke mindst sin 11-årige søn Albert, som betjente en MPC – en kombineret trommemaskine og sampler.
Vi har fået SLOWOLF til at sammensætte en playliste med 10 numre, han skamhører lige nu. Hør sangene nedenfor.
Læs også et længere interview med SLOWOLF og se hans nye video her.
Kaytranda - Weight Off
Inspirerende organisk og levende lyd. Han er en af mine yndlingsproducere. Få virkemidler, lyder af en million.
Miles Davis - Bitches Brew
Tidløs musik af en stor kunstner, som havde evnen til konstant at forny sig, evigt søgende. Jeg er besat af det her album lige nu.
Kendrick Lamar - How Much A Dollar Cost
Hans lyd og lyrik stikker dybere end de fleste. Overskud. Sangen er produceret af LoveDragon, som ingen ved hvem er.
Brian Eno - 1/1
Det her fine stykke musik kørte på repeat, da min yngste søn Karlo var indlagt på Riget for nylig. Som om det havde en helbredende virkning.
John Coltrane - 26/2
Coltrane's Sound er et af mine favoritalbums, og den her sang er et mesterstykke. Tidlig Coltrane, så friskt.
Max Richter - Path 5
Min lillesøster introducerede mig for et par uger siden for Max Richter, jeg er kæmpefan. Rense-øret-musik.
Wu-Tang Clan - Careful (Click, Click)
RZA er den vildeste, både bag knapperne og mikrofonen. Den her produktion er så enestående, rører mig hver gang. Jeg havde fornøjelsen af at have Raekwon fra Wu-Tang med på min første ep og drømmer om at arbejde med RZA en dag.
Four Tet - Morning Side
Jeg bliver aldrig træt af Four Tet og hans perkussive univers. Den her sang varer heldigvis 20 minutter.
Arvo Pärt - De Profundis
Arvo Pärt har skrevet så meget musik, og jeg har lige opdaget ham. Jeg er startet med hans korværker.
Ornette Coleman - Lonely Woman
Jeg bliver aldrig træt af Ornette Coleman. Min far og jeg hørte ham på Det Kongelige Teater i 2008, så smuk koncert. Han havde sin søn på trommer, hvilket gjorde stort indtryk på mig og inspirerede mig til i dag selv at have min søn Albert med på scenen.
