Disclosure: Vi kommer med et show, der er langt større end sidst

I selskab med Sam Smith erobrede Disclosure i 2013 toppen af hitlisterne med debutalbummet Settle. I efteråret udsendte de hitcertificerede brødre deres andet album Caracal med The Weeknd og Lorde på gæstelisten. Nu spiller Disclosure i Danmark, og derfor fangede GAFFA lillebror Howard til en snak om deres danske forelskelse og en sygdom i musikbranchen.

– Vi havde vores bedste show i 2015 på Roskilde Festival. Hver eneste gang vi spiller i Danmark, har vi vores bedste show det år. Vi elsker vores danske publikum, siger Howard Lawrence, da GAFFA taler med ham.

Sidste sommer dikterede de hitcertificerede brødre en stor fællesdans foran Orange Scene på Roskilde Festival. Nu er Disclosure tilbage på dansk grund, når de den 9. februar tager deres hidtil største show med til Tap1 i København.

– Vi kommer med et show, der er langt større end det sidste, vi havde. Men konceptet er det samme, om at skabe musikken live på scenen. Vi er mere et band end dj's, og vi vil gerne langt væk fra hele det her EDM-stigma. Der er rigtig mange eksempler på dj's, der bare står på scenen uden at gøre noget. I stedet har de et stort show med, der distraherer folk fra det faktum, at de ikke gør noget. Vi prøver derimod at bringe mest mulig opmærksomhed på hvad, vi laver deroppe.

Derfor har Disclosure forud for deres Europatour fået installeret kameraer, der viser publikum deres unikke musikalske multitasking. Når Disclosure indtager scenen, spiller de både keyboard, guitar, trommer, bas, synger og mixer alle sangene fra Caracal live. Men selvom Disclosure ikke ser sig som dj's, forsøger de at bringe stemningen fra klubberne med sig til Tap1.

– Vi vil have, at folk danser rundt, som var de på en klub. Vi laver live musik, som folk kan danse til.

Den musikalske vugge

Før Disclosure kunne fylde Madison Square Garden med dansende gæster, blev de undervist i de klassiske musikdyder af en musikfanatisk familie i det sydlige England. Brødrenes far havde selv en lovende karriere som turnerende punkrock-musiker, mens Mrs. Lawrence underholdt de britiske soldater med sang på skibene mod Falklandsøerne. Det forpligtede for drengene, der hurtigt forelskede sig i musikken.

– Guy startede med at spille trommer, da han var fem år, mens jeg begyndte at spille klaver, da jeg var omkring fire år. Så vi startede tidligt, men vi kommer fra en meget musikalsk familie. Hvert eneste medlem af vores familie har været eller er professionelle musikere. Vi blev hurtigt forelskede i musikken og har elsket den lige siden.

Howard erkender, at brødrene ikke havde det store kendskab til elektronisk musik, før alle begyndte at tale om dubstep i Surrey, hvor drengene voksede op.

– Dubstep var opfundet i det område, vi voksede op i. Så vi hørte om genren meget tidligt. Vi havde en masse venner, der lavede det dengang i 2006 og 2007. Vi syntes, det var cool, men havde aldrig selv lyst til at lave dubstep. Efterfølgende begyndte vi at høre nogle ting med mere melodi og faktisk sangskrivning. Og da folk som James Blake kom frem, gik det op for os, at det faktisk kan blive skabt på en musikalsk og melodisk vis. Og det er det, vi elsker. Herfra blev det interessant.

Og rigtig interessant blev det for musiklytterne, da Disclosure i 2013 udgav debutalbummet Settle, der var indspillet i deres hjemmestudie i Surrey. Sammen med en dengang ukendt Sam Smith skød singlen Latch de tre unge briter mod musikhimlen med raketfart. Settle gik direkte ind på den britiske hitliste-førsteplads, hvilket Caracal matchede i 2015. I dag er 24-årige Guy og 21-årige Howard en del af musikeliten. Men de unge brødre er ikke bange for at uddele verbale lussinger til deres kollegaer.

Sygdommen i musikbranchen

Lillebror Howard, som vi taler med, synger selv på nogle af bandets sange. Og hans stemme giver ekstra genlyd på den nye single Jaded, hvor Disclosure forsøger at ruske op i den del af musikbranchen, der har mistet fokus på håndværket i jagten på de mange millioner.

– Jaded handler om de producere og artister, som faktisk er meget talentfulde. Det gælder særligt mange EDM-producere. De laver vilde sange, men langsomt bliver de for fokuserede på idéen om at lave hits og penge. De bliver bange for at falde igennem og begynder i stedet at uddelegere arbejdet. De får en person til at skrive sangene, en person til at synge dem, en person til at producere dem og en ny person til at mixe dem. Selv ender de op med ikke have løftet en finger. Personligt synes jeg, at musikken taber sin sjæl på denne måde.

Howard taler meget passioneret om at holde fokus på musikken og kunsten i at producere sine egne ting. Han mener ikke, at det er fuldstændig forkert at få hjælp fra andre sangskrivere, hvis man er en god sanger, men ikke kan skrive sange. Det skal bare fremgå tydeligt for deres fans.

– Men jeg synes, det hurtigt kan blive et stort problem. For som fan af en artist vil jeg føle mig mindre forbundet med sangen, hvis jeg vidste min favoritartist ikke havde været inde over den. Vi laver musik, fordi vi elsker at lave det. Det er vores passion. Det samme for Sam (Smith red.) og forhåbentlig for de fleste musikere. Men der er nogle folk, der håndterer musikken som forretningsmænd.

Howard giver os ingen navne, men begynder i stedet at forklare den grundige proces, der ligger bag et Disclosure-nummer.

Det populære slæng

Arbejdsprocessen bag et Disclosure-hit er grundig og gammeldags, men effektiv, fortæller Howard. Hver sang bliver skrevet rundt om et klaver i Disclosures studie, hvor de samles med sangeren og skriver hittet fra scratch. De forlader først rummet, når beatet er skabt og vokalen indspillet.

Mange sangere har vist interesse for de progressive britiske house-beats. Og for drengene giver det sine udfordringer at skabe en sammenhængende lyd gennem hele albummet med så forskellige artister på vokalen.

– Det er en udfordring, og der er kun en måde at løse den på. Det er ved at finde vores egen karakteristiske lyd og skrive alle sangene med sangerne. Det føles som om, vi har fået vores egne melodier og akkorder, som folk kan genkende os på. Vores jazz-akkorder og catchy omkvæd. Jeg kan godt lide at tænke, at folk kan genkende en Disclosure-sang uden at være fortalt, det er os, der er bag den.

Den formel har mange kendte ansigter takket ja til med Sam Smith og Lorde som nogle af de mest vellykkede eksempler på Caracal med sangene Omen og Magnets.

– Den ene halvdel af artisterne på Caracal er vores venner, som Sam, der er som familie. Den anden halvdel er artister, som vi er fans af, som med Lorde. Men vi arbejder kun sammen med artister, der både kan skrive og synge deres egne sange. Det er essentielt, fordi vi gerne vil samarbejde med dem om sangskrivningen.

Den proces har ført et helstødt nyt album af sig. Et album, som Howard igen ved udgangen af interviewet understreger, at han ikke kan vente med at spille foran sine danske darlings i Tap1 den 9. februar.

Det siger danske producere om ghost production:

Tomas Barfod

– Det er en tilbagevendende problematik, som ikke er sort og hvid, men jeg synes, der er mere til en artist, end hvad de laver i studiet. Elvis og Frank Sinatra, som jo nok er nogle af vor tids største kunstnere, skrev ikke deres egen musik, men som musikbruger er jeg egentlig ligeglad. På samme måde kan jeg også godt acceptere, hvis en virkelig god dj/performer får hjælp af en producer.

– Omvendt har jeg også set mange dygtige producere, som bliver sendt på tour af deres manager, men som leverer rædselsfulde optrædener. For mig er det vigtigst, om man som kunster bidrager med noget essentielt til verden, giver folk nogle gode oplevelser og ikke så meget, hvordan processen bag lukkede døre har været. Men det er ikke uproblematisk, for når der kommer penge i noget, som f.eks. klubkultur, kommer der også en masse markedsføring- og management-typer, som vil lave hurtige penge, og som glemmer alt om kunst, historie og langtidsholdbarhed – ofte på bekostning af musikken.

Kato

– Jeg ville personligt aldrig kunne sætte mit navn på noget, jeg ikke selv har komponeret, skrevet, produceret og mixet. Jeg er af den overbevisning, at hvis der er noget, man ikke mestrer, så må man enten dygtiggøre sig eller sætte sig sammen med nogen, der kan være med til at realisere ens musikalske ambitioner.

– For mit eget vedkommende er samarbejde med andre sangskrivere en vigtig del af min udvikling. Tidligere ville jeg lave alt selv, men jeg har for eksempel lært med tiden, at mit færdige resultat bliver markant bedre, når jeg får hjælp i mixfasen. På det tidspunkt har jeg som regel lyttet mig døv på nummeret og har brug for friske ører og én, der kan stille spørgsmål til mine valg i produktionen. At andre artister ikke har samme tilgang til det at lave musik er deres valg, men jeg kan godt få ondt af de producere og sangskrivere, som sidder tilbage i studiet og har lavet alt arbejdet.

Varm op til koncerten med "Omen":