Illdisposed: Danmarks metal-flagskib fylder 25

Med 12 studieindspilninger, et par ep'er og opsamlingsproduktioner i bagagen har Illdisposed trods alt undgået at være monotone og kedelige. De har skiftet meget i stil og udtryk, men samtidig har de bibeholdt den typiske Illdisposed-stemning. Lad os tag et kig på nogle af Illdisposeds mange facetter.

Det jyske hegn

I 1991 gik de fire bonderøve, Lasse, Ronnie, Michael og Bo sammen og skabte et smadderband, der senere hen skulle vise sig at blive fast inventar i dansk metal. Deres første demo The Winter of Our Discontempt resulterede i en pladekontrakt med Nuclear Blast i 1992.

Året senere bragte de deres debutskive, Four Depressive Seasons, der indeholder ni lange black metal-inspirerede numre med hurtige trommeslag og en lettere diskant lyd, men til gengæld en dyb vokal fra Summer. Her 13 år senere er numrene "Reversed" og "With The Lost Soul On Our Side" stadig aktuelle.

I 1995 var de klar med Submit, en af deres stærkeste produktioner, der med numre som "Submit", "Purity of Sadness" og "The Hidden Ache" fik sat gang i tempoet. Stilmæssigt rykkede de sig fra black metal og blev mere death metal. Tag bare pladens mest brutale nummer "Vesuvie", der trods sin brutalitet ikke er andet end menuen fra et lokalt pizzeria.

Svensk inspiration

Et af deres mest polerede produktioner er uden tvivl treeren, There is Something Rotten... In The State of Denmark. Stilmæssigt adskiller den sig også ved at være mere melodisk og svensk end tidligere. Tag bare et af pladens bedste numre, "Near The Gates", der trods en ret dyster tekst har en vældig legende trommerytme – især i opløbet til det fantastiske brøl. Tag bare og nyd deres live-performance af nummeret fra 2004:

Men også et nummer som "There's Something Rotten" har et meget groovy sammenspil i mellem guitaren og trommerne. Generelt bliver pladen dog (heldigvis) ikke mere fremmed og svensk, når Summer endnu en gang leverer en vanvittig og mere rå vokal, der er med til at holde de jävla svenska på den anden side af sundet.

Techno-tråd

I midten af 00'erne blev der indført flere elementer i Posens mixer. Især blev der gjort brug af flere effekter og synthesizer i både 1-800 Vindication fra 2004 og i Burn Me Wicked fra 2006. Begge plader er vanvittig gode og har nogle af bandets bedste numre på listen. Tag bare "Dark", "Now We're History", "In Search of Souls", "Still sane" og "You Against The World" fra 1-800 Vindication, der aldrig nogensinde bliver kedelige at lytte til. Eller "Case Of The Late Pig", "Our Heroin Recess", "Throw Your Bolts", "Burn Me Wicked" og "Fear The Gates" fra Burn Me Wicked.

I 2011 vendte de tilbage til technoen med There Is Light (But It's Not For Me), der på den tekniske side nok er et af bandets bedste. Pladen gav også et passende afbræk fra de sidste to skiver, The Prestige og To Those Who Walk Behind Us, der begge var strippet for effekter.

Pladen lægger ud med "Your Own Best Companion", der formår at mellem den velkendte Illdisposed-lyd og den gamle synth-palette, der efterhånden virker noget fremmed for lytteren. Alt i alt er pladen en ret unheimlich produktion, der (ifølge denne lytter) ikke formår at løfte arven fra 1-800 Vindication og Burn Me Wicked, der (ifølge denne lytter) hidtil er nogle af de bedste plader fra metal-kvintetten.  

Fee' død

Efter Burn Me Wicked skiftede Posen stil igen med The Prestige i 2008 og vendte dermed tilbage til den rå dødsmetal fra blandt andet 2001-skiven Kokaiinum (Om end The Prestige er i en noget bedre kvalitet.) Der er sparet på effekterne, og i stedet skrues der godt op for guitar og dobbeltpedal, tag bare "A Child Is Missing", der er spækket med lækre guitarsoloer, men også numre som "Let Go", "The Tension", "Weak Is Your God", "Working Class Zero", "A Song Of Myself", "Like Cancer", "Love Is Tasted Bitter", "She Knows", "The Key To My Salvation", "...Your Devoted Slave" og "Ich Bin Vertoren In Berlin" er værd at spille igen (og igen).

Året efter gik det i det samme spor med To Those Who Walk Behind Us, der stilmæssigt ikke adskiller sig betydeligt fra forgængeren. Hvilket GAFFAs metal-anmelder Keld Rud også gav udtryk for i sin anmeldelse "To Those Who Walk Behind Me" og "This Unscheduled Moment" står stadig rimelig stærkt, men vi skal nu frem til 2012, hvor Illdisposed igen imponerer med numre som "Sense the Darkness", "Eyes Popping Out", "Never Compromise" og "Too Blind To See" fra Sense The Darkness.

Deres seneste skud på stammen udkom i 2014 og bærer samme titel som slutnummeret på Four Depressive Seasons, nemlig "With the Lost Souls on Our Side". Men ligesom med de seneste udgivelser kræver pladen en del gennemlytninger, før de mange facetter virkelig skinner frem. Tag eksempelvis "Tugging at Your Heart", der starter stille ud, men alligevel afslører nogle fede thrash-rytmer i omkvædet.

I 2016 kan vi så forvente nyt fra bandet, når de er klar med deres 13. studieskive. Der loves speed, brutalitet og black metal fra bandet selv, det ser vi alle frem til. Og så må de for fanden i helvede lige få booket nogle flere danske koncerter i 2016. De spiller dog på VoxHall 3. juni og i Amager Bio dagen efter. Find billetter via GAFFA Live.

Ellers skal der kun lyde et stort tillykke med de 25 år!