Ikonet var meget mere end Life on Mars?, Heroes og Let's Dance – lyt selv her
Interessen for David Bowie på streamingtjenesterne er steget voldsomt efter hans død af leverkræft søndag, 69 år. Som vi skrev tidligere på dagen, steg antallet af Bowie-streams på Spotify med 2700 procent i døgnet efter, at hans død blev offentliggjort mandag morgen.
De mest streamede numre er i skrivende stund "Under Pressure" (65 millioner streams), "Space Oddity" (31 millioner) "Life on Mars?" (30 millioner) "Heroes" (21 millioner) og "Let's Dance" (18,7 millioner), men for at understrege, at Bowie er meget andet og mere end sine største hits har vi lavet en playliste med 10 lidt mindre kendte perler fra hans omfattende bagkatalog. Hør sangene nedenfor på Spotify.
Cygnet Committee fra Space Oddity, 1969: Et rigtigt godt eksempel på Bowies oversete stærke akustiske side – kun tekst og guitar. Skulle nogen være i tvivl om dybden, er denne tekst et godt sted at starte, her er dens første periodes intellektuelle dybde godt eksemplificeret.
All The Madmen fra The Man Who Sold the World, 1970: Her mærker man alt vanviddet ligge og lure, men sangene er samtidigt stille og melankolske. Om at vælge vanviddet, fordi det føles sandere end det, "de andre" kalder vanviddet. Her er f.eks. linjerne: "Day after day they take some brain away / They turn my face around / to the far side of town / and tell me this is real / and ask me how I feel".
Bewlay Brothers fra Hunky Dory, 1971: Et eksemplet på mysteriet: en meget foruroligende sang, og en sang, som Bowie ikke har udtalt sig særligt klart om. Bowie har udtalt til Daily Mail i 2008: "Jeg ville ikke ane, hvordan jeg skulle fortolke den sang, ud over at der er lag af spøgelser i det." Der er spurgt til og gættet meget på, hvem brødrene er, men ingen er sikre, men noget har det betydet. Bewlay Brothers blev f.eks siden navnet på det selskab, han lavede sammen med Iggy Pop.
Sweet Thing/Candidate/Sweet Thing (Reprise) fra Diamond Dogs, 1974: Det nummer i karrieren, hvor Bowie kommer tættest på sin biseksualitet og er bedst til at forklare fascinationen af sit eget køn. Vi er langt inde i det allerhemmeligste.
Across The Universe fra Young Americans, 1975: Pladen har så mange oplagte hits, hvis man er til plasticsoul, at man næsten kan overse en af de bedste Beatles-covers, der er lavet. Bowie har lavet nummeret sammen med John Lennon. Her er et cover, der faktisk tilfører noget nyt.
Word on a Wing fra Station to Station, 1976: Et nummer, hvor religiøsiteten pludselig viser sig, og gør det overraskende direkte. Handler om at ville kunne knytte sig til noget større, men stadig være bundet af det jordiske … det, salmedigterne ville kalde det forfængelige liv. Det er næsten en salme.
Always Crashing In The Same Car fra Low, 1977: Den af Berlin-sangene, der bedst rammer den tyske melankoli. Livet og karrieren ses med en allegori til trafikken: hvorfor kører vi altid galt i den samme bil, de samme steder. Indbegrebet af melankolsk musik i en bil på de tyske motorveje.
V-2 Schneider fra "Heroes", 1977: Bowies instrumentale side er grusomt overset. V2 Schneider åbner den instrumentale del af albummet – og titlen refererer til en af de meget effektive raketter, der var fundamentet i den kolde krig. Det instrumentale stykke, der følger, kunne være soundtracket til en film om Berlin i halvfjerdserne. Her samles hele koldkrigsstemningen, lyt f.eks efter den ensomt gøende hund.
Look Back In Anger fra Lodger, 1979: Desperationen og længslen har aldrig været tydeligere, det nøgneste nummer, Bowie laver på vej ud af 70'erne. "Waiting so long / Look back in anger / drivin' by the night / 'till you come" Kan ses som det nummer, der bedst placerer sig mellem den nye og den gamle Bowie.
Something In The Air fra Hours..., 1999: Om skilsmisser. Her er han rigtigt tæt på. Det er et af Bowies stærkeste nyere efter 1970, som musikalsk kan måle sig med Heart's Filthy Lesson fra Outside fra 1995, og som tekstmæssigt rammer skilsmissen perfekt. En nummer, der kun kan skrives på den måde efter de 40.
