Nyhed

90'er-rapstjerne død efter længere tids sygdom

Den amerikanske rapper Prince Be fra PM Dawn tabte kampen mod sukkersygen

Fredag den 17. juni døde den 46 årige rapper Attrel Cordes – bedre kendt som Prince Be fra hiphop-gruppen P.M. Dawn – på et hospital i New Jersey. Han havde gennem længere tid lidt af sukkersyge og en svigtende nyre.

En repræsentant for gruppen kunne bekræfte Cordes død til magasinet People. 

Doc G, fætter og bandmedlem, udtrykte sine følelser om Cordes' død på bandets Facebookside: ”Prince Be, hvil i fred for altid. Smerten fra sukkersygen vil ikke længere gøre dig fortræd. Mit hjerte har fået fred, fordi du led så lang tid. Hils bedstemor og vær stærk." 


Gruppen blev dannet af brødrene Jarrett og Attrel Cordes i 1988 i hjembyen Jersey City, New Jersey. Det blev den tredje hiphop-gruppe nogensinde – og den første med sorte medlemmer – til at toppe Billboard-hitlisten Hot 100 med singlen ”Set Adrift on Memory Bliss” i 1991. Gruppen udgav fem album i årene 1991-2000.

Prince Be medvirkede i 1999 på titelnummeret på albummet "Exploding Star" med den nu hedengangne danske gruppe Lovebites.

I 2005 fik Prince Be et slagtilfælde, der lammede rapperen i hele den venstre side samt senere kostede en amputation af et af benene. 


Hør nummeret, der fik gruppen til tops her: 

 


 

 

 


 

 

ANNONCE