Nyhed

Se Lil Wayne, Imagine Dragons og Wiz Khalifa i stjernespækket musikvideo

Filmen 'The Suicide Squad' er ikke kun fyldt med stjerner på det hvide lærred - også soundtracket byder på spektakulære samarbejder

Den kommende sommerblockbuster "Suicide Squad" er ikke kun stjernespækket på det store lærred. Dens soundtrack byder også på spektakulære samarbejder. I den første musikvideo fra soundtracket medvirker Lil Wayne, Wiz Khalifa, Ty Dolla $ign og Logic samt Imagine Dragons og X Ambassadors. Det skriver Rolling Stone. Du kan se "Sucker For Pain" her forneden.

I videoen optræder alle seks artister i hver deres del på forskellige steder fra filmen: Lil Wayne sidder på Jokerens trone, mens Logic optræder i spændetrøje, et top med hatten til Harley Quinns rolle i filmen. For fans af DC Comics og superheltefilm byder videoen også på usete klips fra filmen, der kommer i biografen den 5. august.

Soundtracket til filmen byder på flere usædvanlige samarbejder. Skrillex og Rick Ross fyrer den af sammen på "Purple Lamborghini", og Black Keys' Dan Auerbach leger med Action Bronson og Mark Ronson på "Standing in the Rain". Derudover er der også nye numre fra Twenty One Pilots ("Heathens"), Kevin Gates ("Know Better"), Grimes ("Medieval Warfare") og et cover af Queens "Bohemian Rhapsody" af Panic! at the Disco.


Se "Sucker For Pain" her:

ANNONCE