Nyhed

Musikvideo: Hiphop-stjerneskuddet Anne Lise genbruger Jay-Z på nyt track

Industrien har 99 problems but a bitch ain't one, rapper Annelise på den rå 'CYPHER x FOR SIG'

I januar trådte Annelise for alvor ind på den danske hiphop-scene med sit første track "Frisk Fiks". Nu er hun klar med et nyt track og tilhørende musikvideo. Du kan se "CYPHER x FOR SIG" her forneden.

I en håndfuld år har Annelise været backupvokalist for Mund de Carlo, som også medvirkede på "Frisk Fiks". Han lurer på sin vis stadig i kulissen. Beatet til "CYPHER x FOR SIG" er nemlig produceret af Annelises faste producer Genius, som sammen med Mund de Carlo er medstifter af musikkollektivet Struglaz.

Mellemøstlige toner danner baggrunden for trackets hypnotiserende beat, hvor også Jay-Zs schlager "99 Problems" bliver anvendt til fuld effekt. Annelise demonstrerer atter et veludviklet flow, der denne gang drypper af hårdtslående attitude. Musikvideoen er holdt i familien, da det er rapperens 15-årige lillebror Glen Ramsland, der står bag den.


Se "CYPHER x FOR SIG" her:

ANNONCE