Nyhed

The Clientele til Jazzhouse

Den engelske indiepop-gruppe besøger landet i sensommeren

Den britiske indiepop-gruppe The Clientele bringer deres karakteristiske lyd til Jazzhouse i København den 20. august 

The Clientele debuterede i 2000 med albummet "Suburban Light", og de er siden hen blevet et blevet must for tilhængere af britisk charme og drømmende melankolske toner.

I 2011 meddelte bandet på deres hjemmeside, at de ville tage en pause på ubestemt tid, til meget stor ærgrelse for deres fans. Men et re-issue af deres debutalbum i 2014 har givet dem fornyet kraft og det landede dem en plads på Billboards top 30-albumliste, et bedrift de hidtil ikke har formået.

Med blot en håndfuld optrædener siden 2010, og ingen i København de seneste 10 år, er deres koncert i Jazzhouse en unik mulighed for fans af genren.

I 2013 gav The Clientele dog en enkeltstående koncert på Pop Revo-festivalen i Aarhus. Her uddelte GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt fire stjerner og skrev blandt andet: "Publikum var begejstrede, og MacLean virkede oprigtigt beæret over den store entusiasme, der også resulterede i, at bandet som første og eneste navn på Pop Revo fik lov at spille ikke blot et, men to ekstranumre." Læs hele anmeldelsen her. 

Billetpriser: 170,- / 190,- kr. + gebyr

Billetter kan købes nu via billetlugen.dk

Varm op med sangen ”Reflections after Jane” fra re-issue-udgaven af deres debutalbum ”Suburban Light”:

 

ANNONCE