Nyhed

Anthrax spiller ikonisk album i København

De er kendt for at være et af de genresættende bands inden for thrash metal. Nu annoncerer Anthrax, at de kommer til Danmark til foråret.

Den 6. marts 2017 kommer thrash metal-bandet Anthrax til Danmark, hvor de spiller deres ikoniske gennembrudsalbum “Among The Living” fra 1987, der i sin tid udkom den 22 marts. Når Anthrax spiller “Among The Living” i Amager Bio, vil det altså være tæt på 30-års jubilæumsdagen. Dog vil thrash metal-bandet også spille numre fra andre album, når de gæster Danmark.

Anthrax blev dannet i 1981 i New York og regnes i dag for at være et af firsernes førende thrash metal-bands sammen med Metallica, Slayer og Megadeth. Efter gruppens første studiealbum, “Fistful of Metal”, forlod bassisten Dan Lilker gruppen for at danne Nuclear Assault i 1984. Lilker fortsatte dog med at bidrage frem til “Among The Living”, hvor han er krediteret som medkomponist på to af sangene. Når Anthrax spiller i Amager Bio til foråret, kan du opleve næsten alle oprindelige bandmedlemmer, på nær leadguitaristen Dan Spitz, der helt har forladt det professionelle musikerliv.

Billetsalget starter fredag den 18. november kl. 10.00. Varm op med “Caught In A Mosh” fra “Among The Living", mens vi venter på foråret: 

 

ANNONCE