Nyhed

Warpaint gæster Roskilde Festival 2017

Den amerikanske kvartet har, via deres hjemmeside, annonceret, at de spiller på Roskilde Festival 2017

Den amerikanske indie/rock-kvartet Warpaint kommer til Roskilde Festival 2017 – dette fremgår af tourplanen på deres hjemmeside.

De fire kvinder fra Los Angeles dannede bandet tilbage i 2004 og har for alvor slået deres navn fast med det selvbetitlede album, som udkom i 2014. Stilen er sofistikeret indierock med elementer af trip-hop, ambient, post-punk og r&b. 

I september udgav kvartetten deres seneste album "Heads Up", der af GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann blev tildelt hele fem stjerner med ordene: "Koncentrationen må have været i top, da Emily, Theresa, Jenny Lee og Stella atter samledes i starten af 2016 – i hvert fald er Heads Up tæt på at være amerikanernes hidtil stærkeste album." Du kan læse hele anmeldelsen her


Warpaint spillede også på Roskilde Festival i 2014, hvor Pelle Sonne Lohmann uddelte fire stjerner og blandt andet skrev: "Vellyden er til at tage og føle på, og når bandet bedst får herlighederne til at gå op i en højere enhed, så fremelskes en nærmest overjordisk skønhed, der ikke mindst bunder i de mange flerstemmige vokalharmonier." Læs hele anmeldelsen her.

Du kan høre hittet "New Song" fra det nyeste album herunder.

 


Der er således følgende 16 ud af cirka 175 navne på plakaten til næste års udgav af Roskilde Festival:

FOO FIGHTERS (US)

WARPAINT (US)


MODERAT/MODESELEKTOR (DE) 

TRENTEMØLLER (DK)

AFENGINN (DK)


ANGEL OLSEN (US)

G-EAZY (US)

67 (UK)


GANGLY (IS)

HIEROGLYPHIC BEING (US)

JENNY HVAL (NO)


MARCHING CHURCH (DK)

MATS GUSTAFSSON'S NU ENSEMBLE "HIDROS ZAP" (INT) 

OF MICE & MEN (US)


PIG DESTROYER (US) 

ROMPERAYO (CO)

 


ANNONCE