Oplev eksperimenterende rock og psykedelisk pop, når The Flaming Lips atter besøger Danmark.
Onsdag den 25. januar kan man få glæden af at opleve The Flaming Lips i Store Vega i København.
The Flaming Lips er blevet associeret med en outreret variation af 60'erne og 70'ernes psykedeliske rocktradition. Med 33 års repertoire er der få sider af rockens univers, som bandet ikke har rørt ved. Igennem årerne har de tilbudt vilde live shows, der har indeholdt alt fra alienkostumer og konfetti til helkropsballoner og lysinstallationer.
I sommer kunne man opleve The Flaming Lips som et af hovednavnene på den første udgave af Heartland Festivalen ved Egeskov slot på Fyn, og det blev som forventet et spektakulært show.
Om koncerten udtalte GAFFAs Simon Nielsen blandt andet følgende:
"Der var skruet op for farverne, for guitarpedalerne og konfettien og en lille smule ned for vokalen. Men frontmand Wayne Coyne kom og elskede med det fremmødte publikum, som talstærkt var mødt op for at smage festivalens hovednavn, og hvad mere har man så brug for?"
Læs resten af anmeldelsen her.
Billetsalget til koncerten starter tirsdag den 6. september kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
Det var med albummene "The Soft Bulletin" fra 1999 og "Yoshimi Battles the Pink Robots" fra 2002, at "The Flaming Lips opnåede bred anerkendelse, og i særdeleshed med sangen "Do You Realize?" fra sidstnævnte markerede bandet sig på rockens verdenskort.
Varm op med "Do You Realize" i videoen nedenunder:





