Nyhed

Hør ny single fra Mac DeMarco

Det tredje udspil fra det kommende album "This Old Dog" er netop udkommet

Den canadiske singer-songwriter Mac DeMarco har netop udgivet singlen ”On the Level”, som er det tredje nummer fra det kommende album ”This Old Dog”. Du kan høre nummeret i bunden af artiklen.

Hans mid-twenties album bliver udgivet via Captured Tracks og Playground Music. Det bliver hans fjerde fuldlængde album og udkommer den 5. maj. Det kan således ses som startskuddet på sommerens Europa-turné, hvor han den 9. august spiller i Den Grå Hal i København.

Mac DeMarco har flere gange været i Danmark for at give koncerter for en bred gruppe af tilhængere, som er fanget af hans uhøjtidelige og jordnære musik. Han spillede til Roskilde Festival i 2016, og i 2015 gæstede han Store Vega, hvor GAFFA tildelte ham fem stjerner.


Anmelder Frederik Kyhn skrev blandt andet: ”Mac DeMarco er talsmand for en generation, der for længst har lært at se igennem højglansen og blot gerne vil underholdes med velskrevne sange og højt humør”. Læs hele anmeldelsen her. Vi håber, humøret igen bliver højt til sommerens koncert.

 

Hør "On the Level":

ANNONCE