Nyhed

Little Dragon besøger Danmark til oktober

Svensk elektro-sound med et skvæt pop sørger for dansefest i København

Den svenske elektrogruppe Little Dragon tager til oktober et smut forbi Danmark i Store Vega og laver en dansefest for os tirsdag den 24. oktober i år.

Gruppen er lige udkommet med deres femte plade med titlen ”Season High”, som blev udgivet den 14. april, og har fra dette udsendt to lovende singler ”High”, fra februar og ”Sweet” fra marts.

Little Dragon er en kvartet fra Göteborg bestående af Yukimi Nagano (vokal), Fredrik Wallin (keyboard/bas), Erik Bodin (trommer) og Håkån Wirenstrand (keyboard).

De fire plejede at mødes efter skole og jamme med hinanden, og allerede her var Little Dragon blevet et band, men først 11 år efter kom et studiealbum på gaden, med titlen ”Machine Dreams” i 2009.

Little Dragons egentlige gennembrud kom med albummet ”Ritual Union” (2011), hvor især titelsangen og ”Little Man” hittede. For pladen ”Nabuma Rubberband” (2014) fik bandet tilmed en Grammynominering for bedste dance/elektroalbum.

Little Dragon-forsangeren Yukimi Nagano har tidligere arbejdet sammen med Gorillaz, hvor hun både var sangskriver og har lagt vokal på numrene ”Empire Ants” og ”To Binge” fra 2010-albummet "Plastic Beach".

Little Dragon har i de sidste to weekender selv varmet op til deres tur til København på den amerikanske festival Coachella, og du kan varme op til koncerten på Store Vega med nummeret ”Sweet.”

Billetsalget begynder torsdag den 27. april klokken 10.

ANNONCE