GAFFA – Alt Om Musik
Så er det slut med besværlige ledninger, når der skal danses amok til "Last Christmas" her i december. B&O PLAY har nemlig lanceret en række spændende og stilfulde trådløse muligheder for at få det optimale ud af din musik med bekvemmelighed, komfort og ikke mindst lyden i top. Du kan med andre ord her finde den perfekte julegave til musikelskeren, der ønsker lyd i topkvalitet - både på farten og derhjemme.
Beoplay P2
Tap to gange med fingeren på gitteret i anodiseret aluminium for at spille musik eller sætte musikken på pause. Ryst for at springe et musiknummer over. Beoplay P2 er en intelligent og smuk bærbar højttaler, der passer perfekt i tasken eller lommen, så du kan have den med overalt – altid klar til at forstærke øjeblikket med gåsehudsfremkaldende Bang & Olufsen Signature Sound.
Med Beoplay P2 lancerer B&O PLAY endnu et produkt, der kan hjælpe dig med at forvandle og forstærke øjeblikke fra hverdagen. Beoplay P2 er det mindste og mest intelligente medlem i rækken af trådløse Bluetoothhøjttalere fra B&O PLAY og er designet til en spontan og energisk livsstil af den prisbelønnede designer Cecilie Manz. Højttaleren er fremstillet af eksklusive materialer som perleblæst aluminium og ægte læder med intuitive funktioner, som kan tilpasses via Beoplay App.
"Musikken spiller en stor rolle, når det drejer sig om at forstærke hverdagens øjeblikke, så vi har udviklet en personlig højttaler, du har lyst til at tage med dig. Beoplay P2 er et fantastisk stykke dansk design og et studie i elegant håndværk. Den er resultatet af 90 års erfaring med lyd og akustik og har en lydkvalitet uden sidestykke i denne kategori", siger Matthias F. Ørum-Hansen, Director of Concept and Design hos B&O PLAY.
Beoplay H9
B&O PLAY har lanceret den nye stilfulde hovedtelefon Beoplay H9, som kombinerer designet og komforten fra de trådløse Beoplay H7 med aktiv støjreduktion - den såkaldte Active Noise Cancellation-teknologi (ANC) - fra Beoplay H8. Dermed bliver Beoplay H9 den perfekte rejsepartner for de, som ønsker at fordybe sig i lydoplevelsen på farten, et design i topklasse og ultimativ komfort, hvor intet kommer mellem dig og din musik.
Beoplay H9 er designet af den anerkendte danske designer Jakob Wagner i et stilfuldt og udtryksfuldt design. Bøjlen er bygget op omkring en solid og let aluminiumsramme betrukket med okselæder, og under de bløde lammeskindsbeklædte ørepuder har B&O PLAY indlagt en speciel form for memoryskum, som tilpasser sig den person, der bærer hovedtelefonerne.
Ud over at gøre hovedtelefonerne ekstra behagelige, fungerer ørepuderne også som et isolerende element, der naturligt udelukker mange højfrekvenslyde. Kombineret med aktiv støjreduktion giver det en smuk lydoplevelse, hvor intet kommer mellem dig og din musik, og du kan høre alle detaljer selv i støjende miljøer.
Beoplay H9 kommer med et intuitivt touch-interface i anodiseret aluminium. Med det kan du – med en enkelt berøring eller swipe – eksempelvis aktivere støjreduceringen, skifte sang, besvare opkald og justere lydstyrken. Da Beoplay H9 er skabt til rejsende i alle vejrforhold, fungerer interfacet også i fugtige omgivelser og selv med handsker på.
Beoplay E8
B&O PLAY udvider desuden familien af trådløse hovedtelefoner med lanceringen af Beoplay E8, der giver en fuldstændig trådløs og nærmest magisk lydoplevelse. Beoplay E8 er designet i eksklusive materialer som premium læder og aluminium. Dermed er Beoplay E8 et stilikon inden for kategorien, samtidig med at øretelefonerne leverer lyd i den absolutte topklasse og en intuitiv betjening på farten.
”Beoplay E8 er designet til alle, som ønsker fuldstændig trådløs frihed og en førsteklasses oplevelse inden for lyd og design. De er designet til at sidde smukt i øret, som et diskret og stilrent tech-statement, og så kommer de med en lyd som er sprød og præcis i sin gengivelse”, siger CEO i B&O PLAY John Mollanger.
Beoplay E8 er designet til at give en enkel og intuitiv betjening på farten. Tag blot Beoplay E8 ud af oplader-etuiet, som er beklædt med førsteklasses læder, tap på det aluminium-indrammede interface, og herefter er du klar til at lytte til musik, skifte mellem numre, besvare opkald samt aktivere stemmekontrol og Transparency Mode. Alle funktioner kan styres fra Beoplay E8’s intuitive og touch-baserede kontrolmodul på siden af hver øretelefon, så du kan lade din smartphone blive i lommen.