Nyhed

De bliver store i 2017: Det lytter Rasmus Walter-turnéaktuelle Ultramarin til lige nu

Den fremadstormende popduo har lige været i Los Angeles og skrive musik og hente musikalsk inspiration

Popduoen Ultramarin alias halvbrødrene Karl-Frederik Reichardt og Ludvig Brygmann er blandt de 12 navne, GAFFA havde med i artiklen "De bliver store i 2017" i sidste måned – læs artiklen her.

Ultramarin er fra og med i aften og til og med 25. marts opvarmning på Rasmus Walters forårsturné – læs mere om turnéen her.

De to har lige været i Los Angeles og arbejde på ny musik, og i den forbindelse har de lavet en playliste til GAFFA med 10 sange, de lytter til lige nu. Hør playlisten og læs mere om sangene nedenfor.


Inspireret af nutidens store stjerner og 80’ernes danske sangskrivere blander Ultramarin international poplyd med tænksomme dansksprogede tekster. Deres lyd tenderer til at være storladen og en smule euforisk. Førstesinglen ”Hvis Sandheden Skal Frem” handler om at være ung og finde en mening med livet og er blevet taget godt imod på landets radiokanaler.

 

Hey Violet – Guys My Age


Hey Violet fik vi først kendskab til her på vores tur til L.A. Vi kørte rundt omkring Venice Beach, da "Guys My Age" pludselig brager ud af radioen. De blander indierock og trap-pop på en supersej måde. Husk at høre det højt!

Stranaj – Sleep Alone

Stranaj lærte vi også først at kende herovre. Cool vibe og med et omkvæd, der blæser en omkuld. Blæret!


Julia Michaels – Isues

– Julia Michaels har skrevet nogle af de største hits de seneste år, for artister som Justin Bieber, Selena Gomez og Zara Larsson. "Issues" er hendes første single som soloartist, og vi var solgt fra første gennemlytning.

Noah Cyrus feat. Labrinth – Make Me (Cry)


Et anderledes og overraskende nummer, der udvikler sig på forunderligvis og som vokser på en. Den bliver spillet hele tiden i radioen i L.A., hvilket viser, at der også er plads til alternative popsange.

Hey Violet – Brand New Moves

– Et andet Hey Violet-nummer vi faldt over, er "Brand New Moves". Lækkert straight beat, blandet med et fedt guitar riff og cool ungdomsvibe fra forsanger Rena Lovelis.


ZAYN, Taylor Swift – I Dont Wanna Live Forever

Et nummer, vi ikke kan komme udenom lige nu. Produktionen er vildt skraldet. Der er ikke leflet meget for at få det til at lyde lækkert, men med både Zayn og Taylors bløde stemmer bliver det et perfekt match.

 

ANNONCE