Nyhed

Playlisten GAFFA Fresh – hør ugens bedste sange og albums

Vi er tilbage med ny musikalsk inspiration fra blandt andre Katy Perry & Skip Marley, Hjalmer og Aura

GAFFA er tilbage med GAFFA Fresh, vores playlister med ugens bedste sange og album. Denne uge har vi hørt ny musik fra navne som Katy Perry & Skip Marley, Hjalmer, Aura, Smukfest-aktuelle Jamiroquai, Citybois, Lord Siva og mange flere.

Katy Perry & Skip Marley: Chained to the Rhyhtm

En moderne tendens i popmusikken synes at være, at det ikke må blive for statisk, og at der derfor altid skal arbejdes imod nye samarbejder for at støbe ny og anderledes. Dette synes også at være Katy Perrys intention, idet at hun har valget at samarbejde med ingen ringere end Bob Marleys sønnesøn, Skip Marley, og udsendt singlen ”Chained to the Rhythm”.


Sangen er skrevet i samarbejde med popproducer Max Martin og Sia og tager afsæt i den mildt sagt turbulente politiske periode, der har defineret USA på det sidste. Teksten fremstår derfor som et opråb til menigmand og kvinde om at tage stilling til sit eget liv: ”Aren’t you lonely, up there in utopia, where nothing will ever be enough, happily numb,” og senere hen: ””Are we tone deaf, keep sweeping it under the mat, thought we could do better than that”. Der lægges tilsyneladende endnu mere brænde på (anti-Trump)-bølgen, og Skip Marley er da heller ikke bleg for at opfordre til revolution: ”Up in your high place, liars, time is ticking for the empire”.

Hjalmer: Hjem til en anden

Den 21-årige fynbo Hjalmer har netop udgivet sin første single – med titlen “Hjem Til En Anden” – men var allerede før denne udgivelse præsenteret til at skulle spille på årets Smukfest. Dette hænger sammen med, at han har været i studiet med Pitchstifters og Lasse Lyngbo, der har arbejdet sammen med henholdsvis Medina og Vinnie Who. Han er tilmed søn af den danske musiklegende Kim Larsen.


“Hjem Til En Anden” er et popnummer om kærlighed, som Hjalmer selv beskriver således: ““Hjem Til En Anden” handler om at støde tilfældigt på en sød pige, og i et øjeblik stopper man op og tænker; ”Hvad nu hvis? Hvad var der sket, hvis jeg havde mødt hende på et andet tidspunkt og et andet sted? Hvem er hun, og hvad kunne det være blevet til?”. Man bliver forblændet i korte øjeblikke ad gangen, og vi prøver det vel alle sammen på et tidspunkt, og nok ikke kun i forhold til kærligheden, men i mange forskellige aspekter af livet.”

Aura: Can't Steal the Music

Aura er klar med tredje singleforløber fra sit kommende tredje album, efterfølgeren til "Before the Dinosaurs", der stammer helt tilbage fra 2011. Aura har allerede varmet op med "Love Somebody" og "Indian Giver", der begge udkom sidste år.


Hør også sange med Smukfest-aktuelle Jamiroquai, Citybois, Lord Siva og mange flere i Spotify-playlisten her – og husk at følge os på Spotify, så får du automatisk besked, når vi opdaterer listen:

Hør også sange fra ugens bedst anmeldte nye album med blandt andre Rag'n'Bone Man, Big Sean og danske Mob War.

Som noget relativt nyt har vi også Apple Music-playlister med ugens bedste nordiske og ikke-nordiske sange og album. Playlisterne er blevet sammensat af redaktørerne af GAFFA i Danmark, Norge og Sverige.


Ugens bedste nordiske sange med blandt andre Aura, Hjalmer og Lord Siva finder du her (når du klikker på linket, er sangene opdateret fra sidste uge):

Ugens bedste nordiske album med blandt andre norske Hajk og svenske Jennie Abrahamson finder du her:



Ugens bedste internationale sange med blandt andre Katy Perry & Skip Marley, Jamiroquai og John Legend finder du her:

Ugens bedste internationale album med blandt andre Rag'n'Bone Man og Big Sean finder du her:

 

ANNONCE