Den 21-årige fynbo har netop udgivet sin første single med navnet “Hjem Til En Anden”
Den 21-årige fynbo Hjalmer har netop udgivet sin første single – med titlen “Hjem Til En Anden” – men var allerede før denne udgivelse præsenteret til at skulle spille på årets Smukfest. Dette hænger sammen med, at han har været i studiet med Pitchstifters og Lasse Lyngbo, der har arbejdet sammen med henholdsvis Medina og Vinnie Who. Han er tilmed søn af den danske musiklegende Kim Larsen.
“Hjem Til En Anden” er et popnummer om kærlighed, som Hjalmer selv beskriver således: ““Hjem Til En Anden” handler om at støde tilfældigt på en sød pige, og i et øjeblik stopper man op og tænker; ”Hvad nu hvis? Hvad var der sket, hvis jeg havde mødt hende på et andet tidspunkt og et andet sted? Hvem er hun, og hvad kunne det være blevet til?”. Man bliver forblændet i korte øjeblikke ad gangen, og vi prøver det vel alle sammen på et tidspunkt, og nok ikke kun i forhold til kærligheden, men i mange forskellige aspekter af livet.”
Du kan høre nummeret her: