Nyhed

Karl William udgiver ny single - hør den her

x

Karl William udgiver i dag sin nye single "Lidt Ad Gangen". En sang, der i følge kunstneren selv handler om at mangle en forklaring på, hvordan forholdet mellem to personer bliver perfekt.

Med Karl Williams melankolske tekstunivers kredser sangen sig, ligesom flere af hans tidligere sange, om hverdagens problemstillinger og tankemylder. "Lidt Ad Gangen" er produceret af Carl Barsk og Mathias Lion fra Orbit Crew, som sammen med Karl William også er en del af det århusianske musikkollektiv Hukaos.

Karl William vandt i oktober 2016 P3 Gulds hovedpris og hittede efterfølgende i radioen med "Blind Igen" og "Alt Er Fint". Senest har Karl udgivet singlen "Forstenet", som også har gjort sig godt i radio.


Du kan opleve Karl William hele sommeren, når han blandt andet rammer Roskilde Festival, Musik i Lejet, Smukfest og Wonderfestiwall samt Fredagsrock i Tivoli – og følger op med en efterårs tour i hele landet.

Hør den nye single "Lidt Ad Gangen" her: 


ANNONCE