x
Peter Sommer har i dag udgivet singlen "Bittersød Natskygge". Sangen er – ligesom den foregående single, "Skønne Spildte Kræfter"– opstået i et krydsfelt mellem skabertrang og nostalgi, som Peter Sommer har skabt i samspil med sit orkester Tiggerne.
""Skønne Spildte Kræfter" lagde kimen til at skabe mere – og "Bittersød Natskygge" er resultatet deraf," forklarer Peter Sommer, der ligeledes udgiver en lyrikvideo til "Bittersød Natskygge", skudt af Søren Lynggaard Andersen:
"Søren Lynggaard Andersen har sat billeder på "Bittersød Natskygge" og han har taget genren lyric-video et hak op. Og ned på jorden igen," siger Peter Sommer om videoen, der er skudt i et morgentomt København. Lyt til den nye sang og se videoen her:
Peter Sommer og Tiggerne spillede i januar tre udsolgte koncerter i København og Aarhus, og senest gav de anmelderrost koncert på Northside Festival. Netop koncerten i København i januar kvitterede vores anmelder med fem stjerner.
Festivalsommeren fortsætter for Sommer og co., og han kan blandt andet opleves på Smukfest til august. Til december følger Sommer og Tiggerne op på deres udsolgte koncerter i januar og spiller på Train i Aarhus, Store Vega i København og Posten i Odense, inden Peter Sommer i starten af 2018 præsenterer nyt album.





