Nyhed

Premiere: Carl Emil Petersen udgiver ny musikvideo

x

Den tidligere Ulige Numre-frontmand, Carl Emil Petersen, er som bekendt gået solo. I foråret meldte gruppen ud, at de gik i opløsning, og kort efter kom så solo-debutsinglen fra Carl Emil Petersen, ”Liv før Døden”.

Siden kom singlen "Skærgården", og nu er sangeren så klar med en musikvideo til netop denne. Se den nye flotte video til "Skærgården" her:


Både debutsinglen "Liv før Døden" og "Skærgården" er produceret af Sune Wagner og indspillet i L.A, og de giver et fingerpeg om, hvilken retning det kommende album tager. På 7-tommer-udgaven af ”Skærgården” hedder B-siden ”Natradio”, og det bliver også titlen på Carl Emil Petersens kommende album, der udkommer til efteråret.

Tidligere på måneden offentliggjorde sangeren også sin første soloturné. En efterårsturné, der blandt andet tager ham forbi Aarhus og København. Du kan se den komplette plan her

Carl Emil Petersen kan selvfølgelig også opleves på årets Roskilde Festival, endda på festivalens næststørste scene, Arena, hvor han kommer til at spille sange fra sit kommende soloalbum og tiden med Ulige Numre.


ANNONCE