Nyhed

Grammy-nomineret producer og sanger til Danmark

GAFFA.dk - Alt om musik

Grammynominerede PARTYNEXTDOOR drager i 2018 på sin største europæiske turné, som blandt andet tager ham forbi Studie 1 i København den 26. februar.

Den succesfulde sanger, sangskriver og producer fik med raketfart kommerciel succes med udgivelsen af det selvbetitlede debut-mixtape, der indeholdt hitsinglen ”Over Here” med Drake. Siden har han arbejdet sammen med en lang række af store stjener som Rihanna, DJ Khaled, Calvin Harris og Future.

LÆS OGSÅ: Khalid kommer til Danmark


Han har senest udgivet projektet Seven Days, som er et album, der indeholder syv sange, som er skrevet på syv dage. Udover en duet med Halsey på sangen ”Damage” og et samarbejde med Rick Ross på ”Better Man” har PARTYNEXTDOOR lavet Seven Days uden nogen stjernespækkede besøg.

Herunder kan du varme op til koncerten ”Come And See Me” af PARTYNEXTDOOR og Drake. Sangen fik en Grammynominering i kategorien ”Bedste r&b-sang”.


ANNONCE