GAFFA.dk – alt om musik
Det amerikanske garage-rockband Black Rebel Motorcycle Club udgiver deres ottende studiealbum “Wrong Creatures” 12. januar 2018 og er allerede nu ude med den nye single “Little Thing Gone Wild”. Hør singlen nedenfor. Bandet giver også koncerter i Danmark.
Det nu næsten 20 år gamle rockband Black Rebel Motorcycle Club eller BRMC er tilbage med et nyt album fire år efter deres seneste, “Specter at the Feast”.
Med danske Leah Shapiro på trommer kommer BRMC også til Vega i København, Posten i Odense og Train i Aarhus, henholdsvis den 6., 7 og 8 november 2017.
Leah Shapiro meddelte i 2014, at hun havde sygdommen Arnold-Chiari-syndrom, som er en misdannelse i hjernen. Heldigvis fik hun behandling i 2015 og gik derefter i gang med albummet “Wrong Creatures”, som nu snart bliver udgivet. Albummet er produceret af Nick Luanay (Nick Cave, Arcade Fire), og ifølge BRMC passer han perfekt ind.
Hør den nye single, “Little Thing Gone Wrong”: