Nyhed

Stor ravefest indtager forladt Odense-bygning

GAFFA.dk - Alt om musik

Falckstationen på Rugårdsvej i Odense har været en ikonisk bygning siden 70’erne, hvor den har været centrum for byens ambulancedrift. I forbindelse med et nyt, odenseansk projekt skal bygningen nu rives ned – noget som diskoteket Slagteriet udnytter i form af musikfesten Rave the House Down, som indtager bygningen lørdag den 23. september.

I 2014 blev Cinemaxxbygningen i Odense ligeledes revet ned, og det markerede byens klubmiljø kort forinden med et kæmpe rave, hvor over 1500 gæster indtog den forfaldne bygning. Nu lægges der igen i kakkelovnen til en grå og rå betonfest, akkompagneret af beats fra diverse dj's.

Se optagelserne af den danske dj og producer SNAVS fra sidste Rave the House Down herunder.


 

 


ANNONCE