GAFFA.dk - Alt om musik
Den tidligere forsanger i den amerikanske soulgruppe Tower of Power har efter tre måneders kræftsygdom tabt kampen. Han døde i en alder af 77, beretter Fox KTVU.
Stevens blev en del af Tower of Power tilbage i 1969 og var forsanger på gruppens første to album, blandt andet på de to ikoniske hits “Sparkling in the Sand” og “You’re still a Young Man”.
Tower of Powers medstifter Emilio Castillo skriver blandt andet på bandets officielle Facebookside:
"Rick Stevens drog til himmels i dag for at være sammen med Gud, hvem han elskede med hele sit hjerte. Rick var en ekstremt sjælfuld sanger og entertainer, der havde en indlevende personlighed og en stærk tro, som han delte med alle han mødte på sin vej."
Stevens blev i 1976 arresteret for tre mord begået i forbindelse med en handel med stoffer, som gik galt. Han sad efterfølgende i fængsel i 36 år indtil en prøveløsladelse i 2012.
Tower of Power har besøgt Danmark mange gange genne årene, og har ud over at afholde deres egne koncerter gennem tiden også turneret eller indspillet med store navne som Sly Stone, Creedence Clearwater Revival, Aerosmith, Madonna, Rod Stewart og Elton John.
Gennem 90'erne fungerede Tower Of Power desuden som backingband for Huey Lewis & The News, og deres blæsersektion medvirkede også på Zapp Zapps andet studiealbum "You Better Believe" fra 1993.
Oplev Rick Stevens på "You're Still a Young Man" herunder.