Nyhed

Lykke Li er tilbage – nyt album på vej

GAFFA – Alt om musik

Der er langt om længe nyt fra Lykke Li-lejren. Den svenske sangerinde udgiver sit fjerde album, der har fået titlen So Sad, So Sexy, den 8. juni, skriver Pitchfork. Det er efterhånden ved at være fire år siden, sangerinden udgav sit tredje, anmelderroste album, I Never Learn, som GAFFAs Pelle Sonne Lohmann tildelte fem store stjerner og skrev følgende om:

”Lykke Li vil først og fremmest respekteres som sanger/sangskriver, og det fortjener hun også – hun synes at leve et liv spækket med komplikationer og konfrontationer, og hun tøver ikke det fjerneste med at berette om selv samme i sine ofte sortsynede, udkrængende tekster. (…) I Never Learn er en rig, flot og frodig magtdemonstration.”

Nu er der så endelig nyt, og med på det kommende album medvirker den amerikanske rapper Animé, der bidrager til nummeret "Two Nights".


Hør de to nye singler fra albummet herunder:

"Deep End":


"Hard Rain":

 

Lykke Li optræder i øvrigt på årets Heartland Festival.


Tracklisten til So Sad So Sexy:

01 hard rain
02 deep end
03 two nights [ft. Aminé]
04 last piece
05 jaguars in the air
06 sex money feelings die
07 so sad so sexy
08 better alone
09 bad woman
10 utopia

 


 

ANNONCE