Nyhed

Hotel Cecil åbner musikorienteret natklub

GAFFA.dk - alt om musik

Den 1. september slår Hotel Cecil dørene op for natklubben Cecil AM – et musikalsk-orienteret tiltag til det københavnske natteliv. På åbningsaftenen vil det skotske rockband Franz Ferdinand blandt andet stå bag dj-pulten.

Cecil AM er navnet på et nyt natspot i indre København, hvor den musikalske profil kommer til at være i centrum. På åbningsaftenen vil gæster kunne opleve indie-rockbandet Franz Ferdinand bag pulten, umiddelbart efter deres koncert i Store Vega tidligere på aftenen. Derudover vil dj Christian d'Or og Lewis P. Colston bidrage til en festlig åbning.

LÆS OGSÅ: Det er 40 år siden, Gasolin' gav deres sidste koncert


Tilbage i februar åbnede spillestedet Hotel Cecil i de tidligere Jazzhouse-lokaler i Niels Hemmingsens Gade. Her afholdes der koncerter, foredrag, podcasts, dokumentarfilm og comedy, og med Cecil AM kan spillestedet således også skrive natklub på cv'et. Gæsterne på Cecil AM kan blandt andet se frem til arrangementer i samarbejde med Heartbeats, Golden Days og Love Hangover. 

På Hotel Cecil er efterårsprogrammet også tæt pakket og byder blandt andet på udelandske kunstnere som Ibeyi, Julien Baker og Blossoms. Derudover vil Kwamie Liv give sin eneste efterårskoncert på spillestedet, mens øvrige danske kunstnere som Chinah, Lightwave Empire og Kesi også vil indtage scenen. 

LÆS OGSÅ: Kwamie Liv annoncerer efterårskoncert


Fakta om Cecil AM:

Hvor: Niels Hemmingsens Gade 10

Åbningstider: Hver lørdag fra kl. 23-04


Entré: 80 kroner (gratis inden midnat)

Aldersgrænse: 23 år

ANNONCE