x

Kwamie Liv annoncerer efterårskoncert

Kwamie Liv annoncerer efterårskoncert

Kwamie Liv giver blot én koncert til efteråret, når hun gæster Hotel Cecil. En unik mulighed for at høre den unge sangerinde, som snart er på trapperne med sit debutalbum.

10. november lægger Kwamie Liv vejen forbi Hotel Cecil, København. Under koncerten vil der være rig mulighed for at høre nyt materiale for den unge sangerinde, som allerede har smidt tre singler på gaden fra det kommende debutalbum Lovers That Come and Go

Kwamie Liv har slået fast, at hun ikke lyder som nogen anden på den danske musikscene, og at hun besidder et helt særligt talent. Til den kommende koncert kan publikum forvente sjælfulde melodier med en stærk vokal i front.

LÆS OGSÅ: Kwamie Liv smider ny stærk single på gaden

Dansk-zambiske Kwamie Liv debuterede i 2014 med ep'en Lost in the Girl. Sidenhen er det blevet til flere singler fra sangerinden. Herunder den sensuelle "Sweet Like Brandy", "Follow My Heart" og den seneste stærke og intense "Blasé". Alle singler vil være at finde på Kwamie Livs længe ventede debutalbum, som lander til efteråret. 

GAFFA har tidligere skrevet rosende ord om Kwamie Livs store potentiale, i 2016 skrev GAFFAs anmelder således om det spirende talent: "Kwamie Liv er en helt særegen, dygtig dansk sangerinde med potentialet til en lysende, international karriere". 

LÆS OGSÅ: Kwamie Liv udforsker New Yorks natteliv på ny single og video

Billetter til koncerten er netop skudt i gang. 

Varm op til koncerten med "Follow my Heart" herunder: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA