GAFFA.dk – alt om musik
Paul McCartney har netop udgivet den nye single "Fuh You" og løfter samtidig sløret for den fulde trackliste til det kommende album.
Egypt Station udkommer den 7. september - de to singler "I Don't Know" og "Come To Me" er allerede udgivet, og nu er den tredje "Fuh You" landet til streaming. Lyt til den nederst i artiklen og se den fulde trackliste.
På den mere poppede nye single, end vi sædvanligvis kender fra McCartney, synger han linjerne "I could stay up half the night, trying to crack your code. I could stay up half the night, but I'd rather hit the road. I just want it fuh you".
LÆS OGSÅ: Disse musikere beundrer Paul McCartney
Om den nye single har McCartney udtalt følgende: "På en måde en kærlighedssang, men en pikant og seksuel kærlighedssang". Nummeret er produceret i samarbejde med Ryan Tedder, kendt som frontmanden i OneRepublic.
Det kommende album vil være Beatles-lengendes syttende soloalbum i rækken. Den 76-årige ikoniske sanger udgav sit første og selvbetitlede debutalbum i 1970. I et tidligere interview med Jarvis Cocker, har McCartney fortalt, at han er gået tilbage til at lave "koncept-albums", fordi et helt album skal rumme en "vibe" og være en oplevelse og ikke blot en bunke af hits. Samtidig opfordrer han til at, lytteren burde lytte hele albummet igennem - hvilket du har muligheden for den 7. september, når albummet lander i landets pladebutikker og er tilgængelig til streaming.
LÆS OGSÅ: Den bedste og mest rørende Carpool Karaoke til dato!
Lyt herunder til den nye single - med den noget kontroversielle titel:
Trackliste til Egypt Station:
1. Opening Station
2. I Don’t Know
3. Come On To Me
4. Happy With you
5. Who Cares
6. Fuh You
7. Confidante
8. People Want Peace
9. Hand In Hand
10. Dominoes
11. Back In Brazil
12. Do It Now
13. Caesar Rock
14. Despite Repeated Warnings
15. Station II
16. Hunt You Down/Naked/C-Link