Nyhed

Taylor Swift i duet med Bryan Adams

GAFFA.dk – alt om musik

Bryan Adams og Taylor Swift vil for de fleste lyde som et umage par. Men i weekenden var det altså en realitet, hvor de to musikere stod på scenen sammen. 

Som en del af popsangerindens tour "Reputation" lagde hun vejen forbi Bryan Adams hjemland, Canada i weekenden. På scenen siger hun ud mod publikum: "Det er en af mine yndlingssange. Det er ikke en af mine. Jeg ved, at I har sunget højt hele natten, men jeg vil virkelig gerne se, hvor højt det kan blive" og begynder herefter at synge linjerne "I got my first real six-string. Bought it at the five-and-dime. Played it til my fingeres bled" fra Bryan Adams verdenskendte hit "Summer of 69" fra 1984.

Herefter træder Bryan Adams frem på scenen med sin guitar og begynder at synge duet sammen med den 28-årige sangerinde. Se en optagelse af deres fælles-performance nederst i artiklen. 

LÆS OGSÅ: Swift er ved at blive voksen

På Instagram skrev Swift efterfølgende: "Jeg vidste ikke engang, at Bryan var i byen indtil om aftenen, og jeg spurgte ham i sidste minut, om han ville komme og synge" og afsluttede med, at hun var ved at sprænges af spænding, og hun ikke kunne takke Bryan Adams nok for oplevelsen.

Swift udgav sit sjette studiealbum Reputation i november, et album som GAFFA uddelte fire stjerner til under titlen: "Swift er ved at blive voksen". 

LÆS OGSÅ: Se Taylor Swift danse sig gennem ny musikvideo

Se herunder Taylor Swift og Bryan Adams på scenen sammen:




ANNONCE