Nyhed

The Kinks udgiver jubilæumsalbum

GAFFA.dk – alt om musik

The Kinks har afsløret, at et jubilæumsalbum er på trapperne. Et hidtil uudgivet nummer har netop set dagens lys. Giv det et lyt nederst i artiklen. 

Jubilæumsalbummet kommer i forlængelse af fejringen af The Kinks' album, The Kinks are the Village Green Preservation Society fra 1968, som i år kan fejre 50 års jubilæum. Albummet vil indeholde hele 174 numre – heriblandt forskellige demoer, alternative versioner, liveoptagelser, tv-performances og flere uudgivede numre. 

Nummeret "Time Song" er allerede tilgængeligt, en sang som blev performet af det ikoniske band for første gang i 1973 i Theatre Royal. I en pressemeddelelse fortæller den tidligere frontmand, Ray Davies, at sangen blev indspillet og optaget et par uger senere, men aldrig blev en del af albummet Preservation Act I (1973)

LÆS OGSÅ: The Kinks: At the BBC

Jubilæumsalbummet vil blandt andet inkludere en dobbelt lp, fire cd'er og en 52-siders hardback-bog med tourbilleder og nodepapir. Herudover vil der også være flere interviews, fotografier og enkelte essays af blandt andet Pete Townshend fra The Who. 

Albummet er sat til udgivelse den 26. oktober og vil være tilgængeligt i både fysisk form og som digital download. 

LÆS OGSÅ: Ray Davies: — The Kinks bliver genforenet

Tidligere på året afslørede Ray Davies, at The Kinks arbejder på en genforening for at indspille deres første album i 25 år. The Kinks spillede deres sidste koncert i 1996, og deres sidste studiealbum, Phobia, udkom i 1993.


Lyt herunder til det hidtil uudgivne nummer, "Time Song": 

ANNONCE