Nyhed

Nordic Noise 2019 fuldender program med hovednavn

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

I dag fuldender Nordic Noise Festival næste års program med et hårdtslående Doom-metalband som hovednavn 

Når Nordic Noise Festival slår dørene op for to dages rock-festival til næste år, bliver det med det legendariske svenske doom/heavymetalband Candlemass. Om bookingen udtaler en begejstret Michael H. Andersen, talsmand for Nordic Noise:

– Endelig! Vi har arbejdet hårdt på at få Candlemass på Nordic Noise-plakaten de sidste par år, og nu er det endelig lykkedes. Det er en stor dag for vores festival og for mig personligt som Candlemass-fan siden firserne. Og med den originale sanger Johan Längqvist tilbage på scenen sammen med grundlæggeren Leif Edling, der er tilbage efter en længere pause, kommer det her til at være en aften, der går over i historien.


LÆS OGSÅ: Candlemass: Ashes To Ashes Live

Med en karriere, der strækker sig tilbage til 1984, har Candlemass udødeliggjort deres navn inden for genren. Deres største albums findes givetvis i 80'erne såsom Epicus Doomicus Metallicus (1986), Nightfall (1987) og Ancient Dreams (1988), men i dag buldrer kvintetten stadig derudad med 100 kilometer i timen. De skriver sig ind som hovednavn på Nordic Noise Festivals syvende udgave til maj 2019.

Ud over de svenske legender løftes festivalen også sløret for de to danske metalbands Tainted Lady og Ethereal Kingdoms. Hardcorerockerne fra Tainted Lady har et nyt album på vej og har flere gange markeret sig som et metalmonster af et liveband – noget, de demonstrerede på sommerens Copenhell. Med sin kvindelige forsanger kickstarter Ethereal Kingdoms festivalens andendag. Bandet er et nyt stjerneskud på den symfoniske metalscene og blænder op for et spændende show.


LÆS OGSÅ: When Copenhell Freezes Over klar med lineup og dato

Med de tre nye navne er programmet fuldendt, og lineuppet til Nordic Noise 2019 ser nu således ud:

Fredag d. 10 maj
Mike Tramp (DK)
Electric Boys (SE)
Junkyard Drive (DK)
Tainted Lady (DK)

Lørdag d. 11 maj
Candlemass (SE)
The Night Flight Orchestra (SE)
Tygers Of Pan Tang (UK)
Ethereal Kingdoms (DK)


Billetter kan findes via følgende link.

ANNONCE