GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste
Indleder amerikansk turné til februar
Lukas Graham kunne mandag aften lokal tid opleves i det amerikanske talkshow Late Night With Seth Meyers, hvor de fremførte deres sang "Love Someone", førstesinglen fra deres nyligt udsendte tredje album, 3 (The Purple Album). Det var en intens optræden med en stærkt syngende Lukas Forchhammer i front – se selv ovenfor.
"Love Someone" er blevet et stort hit herhjemme, i Norge og Sverige, men endnu ikke i USA. Det kan Lukas Grahams optræden hos Seth Meyers måske være med til at lave om på – showet har ifølge Vox.com cirka 1,5 millioner ugentlige liveseere.
LÆS OGSÅ: Hitter i Danmark – hvad med udlandet?
Lukas Graham indleder deres amerikanske turné 22. februar i Portland, Oregon efter at have givet tre koncerter i Royal Arena og to i Jyske Bank Boxen i dagene 29. januar-3. februar. To af koncerterne i Royal Arena og den ene i Jyske Bank Boxen er udsolgt.
LÆS OGSÅ: Lukas Graham udgiver video med Hus Forbi-sælgere